KODU Game Lab (niveau 3)

KODU Game Lab er et symbol-baseret kodesprog som lærer børn at kode næsten uden brug af tekst. På koderne er der små pictogrammer, understøttet med ord. På den måde kan man få kodning helt ned i indskolings- og daginstitutionsalderen. Før du begynder denne vejledning vil jeg anbefale dig at besøge KODU Game Lab (niveau 1) og KODU Game Lab (niveau 2).

I denne vejledning vil jeg tage dig igennem hvordan man i KODU Game Lab bygger og programmerer et af børnenes egne favoritspil: Tower Defence.

Det er muligvis ikke alle eleverne der ved hvad man snakker om når man siger “Tower Defence”,​ men så snart man nævner “​Bloon’​s TD” er de med. Som indledende inspiration ses derfor en youtube-film af spillet, eller der spilles 5 minutters “​Bloon’​s TD” og evt et kig på ​bloons-towerdefense6.com  .
Grunden til at Tower Defence er et godt spil at bygge, er at det indeholder nærmest alle de spilmekanikker man kan forestille sig i et “RTS”-spil. RTS står for Real Time Strategy og er en meget populær spilgenre. Derudover er KODU Game Lab meget oplagt at bygge og programmere dette spil i, fordi man let kan sætte elementerne i spil, uden alt for meget kodebesvær.

FORLØBET

Underviseren laver en brainstorm på tavlen med eleverne over de spil-elementer TD indeholder. Trin for trin gennemgås elementerne og der snakkes om hvordan de skrives i KODU.

Elementerne

– Creeps/​monstre

Disse spawnes fra fjendens base i intervaller af x sekunder. Et creep programmeres ved: WHEN: DO: move – on path og WHEN: bump into – homebase DO: explode – once. Creeps skal også gøres “​Creatable”​ inde i “​Change settings”​ så de kan genkaldes og kopieres af andre elementer.

– Tårne

Disse skal ligesom creeps gøres “​creatables”​. Et tårn kan programmeres således WHEN: see – creep – close by DO: shoot – it

– En bygger

Spilleren skal kunne bevæge byggeren manuelt ved tastatur eller mus f.eks. WHEN: press – wasd DO: move . Byggeren kan sættes til at bygge tårnene således WHEN: click – space DO: actions – create – creatables – castle.

– En sti

Stien går fra fjendens base til egen base. Den må gerne være kringlet og labyrint-agtig. Stien laves ved at trykke på ikonet der ligner tre perler på en snor.

– Fjendens base

Her spawnes creeps WHEN: timer – 10 seconds DO: create – creatable

– Egen base

Denne har kun den funktion at når den bliver ramt af x antal eksploderende creeps har man tabt. Derfor skriver man WHEN: hitpoints < 0 DO: end game

– Bølger

Disse skrives ind i programmeringen på fjendes base, ved at benytte “​pages”​ WHEN: timer – 60 seconds DO: switch page. En ny side, eller “​Page”​ svarer til en ny adfærd hos det element man programmerer på. Så på næste side sætter man næste bølge igang. Her kan man enten sætte tidsintervallet mellem creep-spawn ned, så de kommer hurtigere WHEN: timer – 5 seconds DO: create – creatable eller lave nye og stærkere creeps. En kombination af begge kunne også være løsningen. Der er i alt 12 “​Pages”​ og dermed mulighed for 12 bølger.

– Penge

Det skal jo ikke være muligt at bygge tårne i en uendelighed. Derfor kan man sætte et pointsystem op, der f.eks. giver spilleren ét point pr. dræbt creep. Det programmeres på creepet WHEN: hitpoints < 0 DO: game – score – 1 point – once og fjerner tre points per bygget tårn. Det programmeres på byggeren WHEN: keyboard – misc – space DO: game – score – subtract – 3 points – once. På nuværende tidspunkt vil man dog stadig kunne bygge uendeligt med tårne, for det betyder bare at du går i minus på points. Det kan klares ved at programmere følgende på byggeren WHEN: scored – below – 3 points DO: switch to – page 2 og på anden side programmerer manWHEN: scored – above – 3 points DO: switch to – page 1

Eleverne kan derefter genmodificere og redesigne deres “mods” af Tower Defence og ud fra dette, bygge og designe nye spil.

 

Advertisements